Intuitionen - den kvindelige visdom

PSYKOLOG

Tilmelding til Terapeutisk udviklings- og meditationsgruppe

 
 
 

Du kan tilmelde dig forløbet ved at bruge ovenstående formular eller sende en mail til terapi@terapitrunjer.dk.

 

Har du spørgsmål til forløbet eller er nysgerrig på om det er noget for dig er du også velkommen til at ringe til mig for en snak på telefon 51942706.

 

Depositum kan indbetales via MobilePay til 57811

eller

Reg. nr. 3409

Konto nr. 12498659

 

 

Intuitionen - den kvindelige visdom


Terapeutisk udviklings- og meditationsgruppe

 - nye datoer er klar for efteråret 2019


Forløbet er for dig, der længes efter at komme mere kontakt med din sande natur. Din kvindelige visdom og intuition, som er den der guider os i at træffe sande valg og handle i overenstemmelse med vores dybe indre fornemmelse.

Som inspiration vil vi tage udgangspunkt i den arketypiske energi, som nogle kalder La Que Sabe - Den Som Ved, eller La Loba (ulvekvinden) eller vildkvinden.
Den arketype har en anden essenskvalitet end fx moderen, krigeren, barnet og elskeren i os og kan bedst beskrives som en tilstand af dyb indre viden.
En viden som ikke kommer fra det personlige lag, men som er forbundet til en urgammel visdom.
En stille ordløs viden, som både kan være meget let og samtidig meget dyb. En tilstand som er forbundet til urkvinden og som mange kan genkende, når de er i naturen.

Når vi ikke er i kontakt med eller delvist har tabt forbindelsen til vores intuition kan vi føle os tomme og føle os uden retning. Det er ofte i disse perioder af vores liv, at vi føler os kaldet til en indre rejse, der leder os tilbage til et sted, hvorfra vi bedre er i stand til at mærke, hvad der føles sandt for os.

Vi kan igennem livet eller i perioder have mistet forbindelsen til vores krop og sanser. Forløbet indeholder derfor øvelser med bl.a. berøring og meditation, som metoder til at genskabe kontakten til kroppen, da det er i igennem kontakten med vores krop, at vi får adgang til vores intuition. Vores "mavefornemmelse".

I forløbet bliver du en del af et rum og et fællesskab, hvor du får mulighed for at mærke dybere ind. Ind bag en måske tillagt facade og ind bag en følelse af at skulle være noget bestemt.

Der vil blive skabt et kærligt og nærværende rum kan du får mulighed for at udforske dig selv gennem bl.a. deling, meditation, berøring og nærværsøvelser.

I forløbet vil vi udforske det indre liv i et fælles rum af nysgerrighed og åbenhed.
Der vil være fokus på dig og der, hvor du er i din proces og du vil få mulighed for at dele med andre og få hjælp til at komme videre og dybere i din proces.

I løbet af de seks aftener vil vi komme tæt på hinanden og ærligt og sårbart dele, hvad der rør sig.
Det kan være meget helende at være i en gruppe og modtage gruppens støtte og spejlinger fra andre, der også er på en rejse i det indre landskab.

De temaer du gerne vil arbejde med kan være individuelle og fx handle om
- Et ønske om mere nærvær og komme mere til stede i kroppen
- Et ønske om mere autentiske relationer
- Aktuel livskrise
- Nuværende eller tidligere traumer
- Personlig udvikling

Fælles for processen vil være en undersøgelse af det, der forhindrer dig i, at være helt dig selv og som forhindrer dig i at udfolde dig og udtrykke dig sandt og ærligt.

"Your task is not to seek for love, but merely to seek and find all the barriers within yourself that you have built against it"

- Rumi

Aftenerne vil være en blanding af:
Korte oplæg
Samtaler og delinger
Åndedrætsmeditation
Meditation
Let berøring (med tøj)
Energiarbejde
Tegneterapi
Dyads og nærværsøvelser

Forløbet strækker sig over 6 hverdagsaftener (tirsdage) fra 17-20.30.

Datoer:
1. oktober
15. oktober
29. oktober
12. november
26. november
10. december

Sted: Kroghsgade 1, 3. tv., 2100 København Ø

Max antal deltagere: 6
Det eneste krav til deltagelse er, at du har mod på at gå på opdagelse i dig selv og kan forpligtige dig på at deltage alle gangene, da der er tale om et intenst forløb, hvor alles bidrag og engagement er væsentlige for gruppen.

Pris: 2300 kr.
Ved tilmelding inden 1. september er prisen 2000 kr.
Depositum på 500 kr indbetales ved tilmelding og refunderes ikke.

Som deltager er det muligt, som en støtte til processen, at tilkøbe op til 3 individuelle terapisessioner til nedsat pris.
1 session a 700 kr for 90 min (normalpris 950 kr for 75 min).

Tilmelding sker ved at skrive lidt kort om dig selv og dit ønske med at deltage til terapi@terapitrunjer.dk.

Din plads er sikret, når du har indbetalt depositum.
Reg. nr. 3409
Konto nr. 12498659

Du er meget velkommen til at skrive eller ringe på 51942706, hvis du har spørgsmål.