Om vrede

PSYKOLOG

Om vrede

 

“I am angry. We should all be angry. Anger has a long history of bringing about positive change. In addition to anger, I am also hopeful because I believe deeply in the ability of human beings to remake themselves for the better”.

Quote from Chimamanda Ngobi Adichieo

 

I dag er det den 8. marts 2018. Kvindernes internationale kampdag. Og dagens indlæg handler om vrede.

 

Dagen falder sammen med en tid, hvor overenskomstforhandlingerne mellem fagforeningerne, staten, regionerne og kommunerne er gået i hårdknude og der er varslet strejke.

Sloganet fra de offentlige ansatte er #NokerNok og emmer af vrede. En vrede som går på, at man ikke længere vil finde sig i forringelser.

 

Og der er brug for vreden. For vreden er en indikator på, at noget er galt.

Vreden er en kæmpe drivkraft, som brugt rigtigt kan skabe blomstrende virksomheder, kunst og være med til at skabe lighed og retfærdighed.

 

Ikke mindst er vreden en livsnødvendig påmindelse om, at vi på et sjæleligt plan er med til at beskytte det dyrebareste vi har, nemlig vores medfølelse med os selv og hinanden.

 

Og man kan måske her spørge om det er godt for os som samfund at skære ned på omsorgsfagene? Eller om det ikke er meget godt, at nogle mærker og sætter en grænse?

 

Vrede rejser sig bl.a., når grænser er blevet overtrådt og hvis vi som børn ikke får lov at mærke vores vrede kan vi have svært ved senere at mærke, når nogen overskrider vores grænser, når nogen gør noget som ikke er godt for os.

 

Mange af os har lært fra barn af, at vi ikke må være vrede. Vi skal være forstående og diplomatiske. Fra biblen har vi lært, at vi skal tilgive, elske vores næste og vende den anden kind til og fra østlig filosofi har vi lært, at vrede er en del af det ubevidste sinds faldgrubber, som bør undgås.

 

Er der noget, der virkelig kan pisse mig af, så er det at få af vide, at jeg ikke bør være vred, når jeg er vred. Det kender de fleste af os nok!

 

Vi er som samfund ikke særlig gode til at håndtere vrede og det kommer også ofte til udtryk i opdragelsen i hjemmet og i skolen. At vi ikke må være vrede er også en genial måde at undgå, at ”folket” eller barnet rejser sig for deres sag. Så er magtbalancen ikke truet.

 

Man må ikke være vred. Man skal styre sine følelser. Men undertrykt vrede er som en trykkoger og vrede er farlig, når den eksploderer og rammer alt andet end det tilsigtede mål eller værre kommer ud som et køligt nedgørende had.

 

Og vrede avler nemt vrede og kan ende i et gigantisk ukonstruktivt slagsmål, som ikke fører andet en brækkede lemmer, blå mærker og moralske tømmermænd med sig.

 

Og ja vrede er en destruktiv kraft! Men i destruktionen ligger også nogle gange en længe ventet forløsning. Vreden hiver til tider i et uovervejet øjeblik, tilsyneladende fuldstændig uhensigtsmæssigt, gamle sandheder på bordet og lader tilskuerne sidde mundlamme tilbage.

 

Jeg tror ikke, at vi kan gå igennem livet uden at mærke tilværelsens nogle gange nådesløse slag, som Tove Ditlevsen så godt har formuleret det:

 

”Jeg slog dig engang til jorden for at gøre dit hjerte hårdt. Det er mig der har lært at hade. Jeg lærte dig hård og trods. Jeg gav dig de stærkeste våben. Du skal vide at bruge dem godt.” (Fra Barndommens Gade).

 

Had, hårdhed og trods er stærke våben! Når denne kraft bruges til at sætte sande grænser og til at tale højt, når der sker uretfærdighed, overgreb og svigt om end det er i familien eller i samfundet, kan vreden have en transformerende positiv virkning.

 

Når vi lader vreden blive til hårdhed og had er vi på afveje. Hvis vi i stedet bruger vredens iboende styrke og kraft - i blandet lidt kærlighed - har vi en god opskrift på, hvordan man står op for sig selv og det man tror på - uden at træde på andre.