Om sorg

PSYKOLOG

Om sorg


Sorgen over den kærlighed der ikke kunne flyde….

Holder hjertet varmt og blødt…


Tabte venner
Venskaber der aldrig blev mere end et potentiale
Familier der aldrig elskede
Ekskærester og elskere der stille forsvandt


Savn…
Bittersødt…

Et varmt blødt minde…
En rislende længsel…


Åbent
Modtageligt
Kærligheden finder en havn

Og flyder ubesværet
Uden ende…
Hører aldrig op


Der hvor der modtages
Gives


 --------------


Nogle gange…


Nogle gange 

Når du mindst venter det
Åbner såret sig


En lyd
En duft
Et ord
Et blik 
En stemme


Som en varm brise der blidt kærtegner din hud
Som en flod der flyder af sted
Som en sagte klukken fra en bæk tæt ved
Strømmer sorgen frit


Vækker mindet om…
Længslen efter…


Nogle gange

Som et brusende hav, der slår mod bredden
Som himlen der åbner sig
Som en orkan, der raser i træerne og vælter alt omkuld

Slår den dig i knæ

Et skrig uden lyd


Og så 
En let silende regn
Dryppende fra busken
Fugle der kvidrer 
Lys mellem skyer


Stilhed