Det tomme rum

Lærke Marie Trunjer

psykolog

Det tomme rum

 

Circling er en måde at være sammen med mennesker på, hvor jeg endelig føler, at der er plads til mig.

Jeg skal ikke small talke om økonomi, bolig, børn, sport, serier og tv – og lade som om jeg er interesseret med høflige nik og smil og grave i min hjerne for at finde passende svar og samtaleemner, der kan holde samtalen i gang og dermed undgå pinlig tavshed.

Med respekt for nuancerne skal det siges, at jeg ofte finder small talk hyggeligt og jeg ofte gerne høre mennesker tale om noget de finder vigtigt, selvom jeg ikke lige til at starte med synes det er et super spændende emne.

 

I circling skal jeg ikke gå på listefødder rundt om sprængfarlige emner, og bevæge mig som en elefant i en glasbutik mellem det ene usagte, men tydeligt undertrykte emne efter det andet.

Min krop og stemme kan endelig få lov at udtrykke det jeg mærker og sanser, italesætte det, undres over det og nogle gange bare blæse det ud.

Jeg skal ikke passe på hele tiden for ikke at såre nogen eller stikke ud i en forkert retning. Selvom jeg for det meste er ordentlig og respektfuld, fordi det er en værdi jeg værdsætter som menneske, kommer jeg nogle gange til at træde over grænsen og såre andre. Jeg sårer sjældent nogen med vilje. Det er som oftest et udtryk for kluntethed, manglende tålmodighed eller mangel på ord.

 

Jeg har gennem tiden hørt mange gange, at jeg er stille, indadvendt og nogen oplever mig ved første blik som utilnærmelig, lukket og endda arrogant. Jeg har sjældent hørt nogen fastholde det indtryk efter nærmere bekendtskab.

Jeg har ofte haft venner, der har talt mere end mig. Så var der ligesom balance i regnskabet.

Jeg har været bange for det tomme rum, så jeg har ladet andre fylde det op. Eller jeg har selv fyldt det op.

Jeg har gennem livet troet jeg skulle tilpasse mig et hurtigere tempo, gøre mere, lave mere, tale mere for at være sammen med andre mennesker.

 

Men jeg har altid savnet det tomme rum. Og ikke ønsket, at det hurtigt skulle fyldes ud.

Allerede i 8. klasse kan jeg tydeligt huske jeg sagde til min klasselærer, at jeg længtes efter mere tid til at lave ingenting.

Hvad var det jeg søgte?

 

Jeg søgte væk i eventyrlandskaber i bøger og film, fordi jeg var noget der var genkendeligt, noget der ræsonnerede med mit indre rige landskab af følelser og stemninger.

Noget der fik mit hjerte til at synge.

 

I circling genfandt jeg det tomme rum. Og denne gang sammen med andre mennesker.

I circling behøves jeg ikke sætte tempoet op. Jeg behøves ikke fylde tomrummet ud lige med det samme. Jeg må gerne vente. Være langsom. Give tid og plads til at noget, der føles vigtigt tager form.

Her kan stilheden få lov til at tage os dybere. Synke ned og lade mig komme mere til live. Her er et fællesskab, der gider lege med mig på en måde, jeg har ledt efter hele mit liv. I hvert fald efter jeg mistede min barnlige evne til at lege.

Her er en gruppe af mennesker, der gider sætte sig i samme båd som mig og ro med mig ud på dybt vand, hvor båden en gang i mellem gynger heftigt og nogen måske falder overbord. Som regel bliver de samlet op igen eller også skyller de måske i land et nyt sted.

Af og til er det stillestående vand ved at drive os til vanvid, men udsigten til, hvad der mon venter på de nye kyster holder os vågne og nysgerrige.

 

I circling kan eventyr få lov at udspille sig i levende live. Arketyper kan blive bragt til live og mytiske temaer udfolde sig gennem deltagerne. Af hjertet tak til det tomme rum for dets muligheder og eventyr.

Jeg glæder mig til mange flere eventyr i de kommende år.

 

Circling bliver mere og mere en måde for mig at være til på og jeg tilpasser mig sjældnere virkeligheder jeg ikke trives i, men inviterer i højere og højere grad mennesker ind i den verden, som jeg ønsker at leve i.

 

Tak til alle Jer trofaste rejsefæller jeg har mødt og følges med i circlingeventyrets mange landskaber.

Og jeg er spændt på mange nye møder og gensyn i den tid, der kommer.

 

Circling starter op igen den 23.6 med en åben aften ca. hver anden uge. Her kan alle deltage og der vil ofte være en introduktion og øvelser, så de nye kan få en blid intro. Af og til springer vi bare ud i det uden intro, så er det bare om at hænge i.